lørdag den 22. september 2012

Der er noget glat med proportionerne

Endelig fik jeg mig taget sammen til at sætte greb på den nye vasketøjskurv. Grunde til at det har taget alt for lang tid er, at jeg egentlig er rigtig træt af formen. Den lille buttede er ikke ny, og den kan jeg godt li. Men bestillingen lød på en størrer model, og godt nok blev den højere (efter lidt optagning osv.) men det skulle jo også ha været tykkere. Jeg må prøve igen, og så lave en størrer bund med flere stager. Ved bare ikke lige om jeg gider det nu....


Lige nu flettes der lidt holdere til mejsekugler, der er lavet 3 stk. Den ene er allerede taget i brug, da den gamle efterhånden var stripset sammen på kryds og tværs. Her fodres der nemlig fugle året rundt!


Strikkepindene er også blevet motioneret lidt de sidste uger. Mit Otco tørklæde er blevet færdigt, et dejligt lille projekt at sidde med når der bare skal være automatstrik. Og jeg er helt vild med farverne, det skal nok blive brugt i vinter. Måske der kommer flere til....



Men for at modgå lediggang er jeg allerede igang med næste projekt på pindene....

1 kommentar:

  1. Hej Hanne
    Du får da noget produceret, jeg syntes også den lille buttede er rigtig fin. Glæder mig til at se hvad strik det bliver til, det du har i kurven. Jeg har idag lagt pil i blød til holdere til mejsekugler, dem kan man jo altid bruge. Hilsen Dorte

    SvarSlet