onsdag den 12. juni 2013

Grønnere end grøn

Haven bliver næsten ikke kønnere end nu, der er blomster alle vegne og det nydes i fulde drag. Skønt med varme, men også ok for mig at der kommer lidt vand, det må helst ikke gå alt for stærkt.
Her på stedet tages det lidt afslappet med farvesammensætninger, bedene er bare blevet fyldt efterhånden som stauder er hentet hjem.
Staudesalvien blomster og pynter ved indgangen.
 

Den første blomst i bonderosen, tror desværre ikke der kommer så mange flere i år.

 
Iris og åkander blomster i søen. Først blomster de gule iris, og senere kommer de lilla.

 
Akalejer har jeg efterhånden i rigtig mange farver, her er en snehvid.

 
Her er en tofarvet dobbelt akaleje, jeg såede sidste sommer.

 
 
Endnu en akaleje jeg såede sidste år, hvid og mørk lilla.


Pæonerne har rigtig mange store knopper, jeg tror festen starter næste uge.

 
Dagliljer og storkenæb.


Det flettede hegn jeg lavede sidste år står rigtig flot, og virker efter hensigten som rumdeler.

 
Mammut planten havde en hård vinter, men er kommet rigtig godt igang alligevel.

 
Tibets blå valmue har sat rigtig mange blomster i år, men er allerede på retur.

 

Bronzeblad breder sig vildt i år. Sidste år fik den sen frost, så den blev sat meget tilbage.

 
 
Pilen står rigtig godt, og hybenskrænten er så småt begyndt at blomstre. Det summer og dufter. Ummmm.


Masser af prydløg, der bare bliver fler og fler for hvert år der går. Har set andre bloggere laver bunddække af storkenæb. Det skulle jeg måske også prøve...

 
Kaprifolien blomster og dufter.

 
Endelig er jeg nogenlunde med i urtehaven, det har også holdt hårdt. Jeg kom sent igang, så det er ikke så stort endnu, men det skal nu nok komme.

 
Drivhuset er også godt igang, tomater argurker og ikke mindst blomster. Den gule rose dufter bare helt fantastisk.

 
6 forskellige slagt chilil af frø fra sidste år. STÆRKT.

 

Det var så en rundfart i en go del af haven, der er meget af det, og der er meget arbejde med det på denne tid af året. Det kniber derfor nogen gange med at få flettet og nørklet med andet håndarbejde.
Men på sådan en skøn frionsdag har jeg da nået både hængekøjen med en go bog, og flettet pil har jeg også. Og så er der skyllet en lille cardigan op. Silke og uld fra Garnudsalg og mønster fra Pinde nr. 3 af Lene Holme Samsøe.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar