onsdag den 11. juni 2014

Svensk birkebark....


Jeg har været igang med birkebarken de sidste par uger, fordelen ved birkebark er at man kan flette når der er tid. Ikke noget med opblødning / udtørring, til gengæld tager det så også rigtig lang tid.
Først skal barken renses, dvs. at man piller alt det hvide og løse af, indtil det har opnået en ensartet tykkelse. Så skærer man strimler, jeg bruger min strap-cutter, som fungere glimrende til formålet, selv om den vel oprindeligt er beregnet til læderarbejde.
Så begynder fletteriet, med først at flette den indvendige side af tasken. Når man når til kanten, vender man rundt og fletter så hele vejen tilbage på udvendig side. Der går rigtig meget bark til, og der skal øges mange gange. Men ganske hyggeligt arbejde, som ender med at blive som kraftig lækker læder.
Sådan så det ud i sidste uge... Tøjklemmer er et godt hjælpemiddel.


Idag blev jeg så endelig færdig, en lille kuverttaske ca. 22 x 14 cm med skjult magnetlås og pynt af et stykke bark netop hvor der var et umuligt knasthul.





Det er ikke meget jeg tidligere har lavet i birkebark, det er jo ganske tidkrævende, men et par småting har jeg da stående. En lille firkantet beholder med låg og en lille taske med ruskindstop.



8 kommentarer:

  1. Også birkebark er et fantastisk materiale. Jeg har faktisk noget liggende , som jeg købte hjem for godt 25 år siden. Det har sådan en smuk lød og overflade. Fine ting du har lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar Anne. Ja det er et lækkert materiale, jeg synes bare det er temmelig tidkrævende... Mit har lagt 3 - 4 år, jeg ved faktisk ikke om det ændre sig med årene. Men jeg skal ud og finde friske forsyninger snart.

      Slet
  2. Jeg har beundret Birte Cohoman's flet på messen i Viborg.... Men ikke selv prøvet.
    Hvor er det en smuk farve barken har... og sikke en holdbarhed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Birte Cohoman kender jeg ikke, måske jeg skulle søge lidt på hende :-) og ja barken er virkelig langtidsholdbar. Hvis du kigger på mit indlæg fra 17. Nov. 2013 kan du se et par virkelig gamle fund af bark.

      Slet
  3. Rigtig fine, utroligt du kan holde styr på alle de strimler og så få sådan en fin lille sag ud at dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Dorte, faktisk er det ikke så svært at holde styr på strimlerne. Det svære ligger i at få strimlerne igennem når man fletter det yderste lag, det kræver en del nørklen frem og tilbage.

      Slet
  4. Hvor er birkebark flet flot :-)

    SvarSlet
  5. God dag,

    Mit navn er Dmitry Zakharov.
    Jeg er direktør i "The Magic Birches" St. Petersburg,
    Rusland. Vi indsamler birkebark og rødder.
    Siden 1994 har vi haft til at beskæftige sig med det svenske selskab "Kohler TRA AB"
    Nu er vi på udkig efter nye købere og distributører
    i Danmark for salg af kommercielle produkter.
    Hvis du er interesseret, vil jeg give dig mere information.

    Du kan også købe bark i Sverige

    Oprigtigt
    Saturn_spb@yahoo.com
    Dmitry Zakharov.
    Sankt Petersborg, Rusland.

    SvarSlet