søndag den 3. januar 2016

Pilehøst og suppetid

Så blev det endelig rigtig vintervejr, kulden bider i kinderne og så skal vi jo ud og høst pil :-)
Idag har jeg været i Katsig bakker for at høste pil sammen med 3 andre pileflettere. Rigtig dejligt at komme ud i den friske luft, og vi kunne fint holde varmen når bare vi arbejdede.
Set fra sofaen er det jo en kold tur, men skønt når man hopper i tøjet og kommer afsted. Og der er så meget flot pil, som bare venter på at blive klippet. Der er skønt i bakkerne, og vi fik besøg af en hel flok heste.


Vi fik klippet rigtig meget, jeg tror der er over 100 kg i bilen, som vi dog er 2 til at deles om. Og det bliver nemt at sortere, da det er begrænset med sideskud.


Nu står det og pynter udenfor, og venter på en fridag hvor det skal sorteres i længder, og stilles til tørre.


Dejligt at komme hjem i varmen, dejlig suppe og en pind i brændeovnen. Så er ferien ved at være slut, imorgen ringer vækkeuret til et nyt år på arbejde.

4 kommentarer:

  1. Wauw, sikke en høst. Er det dyrkede pil? Skal de ikke behandles på en eller anden måde før brug?
    Det blev da en dejlig tur, frisk luft og godt selskab ;-) Jeg gik mig til varmen i stedet for at arbejde mig til den. Men dejligt var det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er specielle pilesorter der egner sig til flet, og er plantet dertil. De er nemme at passe, da det eneste man gør er at høste 1 gang om året (på denne årstid), de kræver ingen vedligehold/pasning.
      Nu skal de bare sorteres i længder og opbevares et sted hvor de bliver helt tørre. Så kan de holde på lager i flere år, selv om de selvfølgelig vil miste lidt farve. Når jeg så skal flette, skal de opblødes i vand i ca. 1 uge (afhængig af temperatur) jeg bruger åen om sommeren, ellers er det et kar.

      Slet
  2. Dejligt når pilen er klippet, min den yngste har klippet lidt, men der er stadig meget tilbage. Håber lidt han vil hjælpe mig i weekenden måske. Var det ikke der vi var for et par år siden og klippe bark ?.
    God arbejdsuge. Kh Dorte

    SvarSlet
  3. Jo det er ude hos Dorit, der er masser af flot pil, så det er bare med at komme igang. Du er heldig hvis du har medhjælper på :-)

    SvarSlet