søndag den 5. januar 2020

Long time no se

Det blev pludselig til en lang pause fra blogland, egentlig uden grund... tiden gik bare. Jeg har haft masser af gøremål, stadig kreativ og rask, så nu ser jeg lige om der vil komme nye indlæg... det skal jo helst komme uden at være en pligt.
Nu er jeg opdateret med nyeste IPad, så den skal da også bruges til mere end surfing.

Juleferien er overstået, de ledige stunder blev brugt til Marius strik. Det måtte jo komme når yngste barnebarn hedder Marius :-)
Jeg havde bare bestilt garn til en trøje, str. 2 år. Men jeg kunne jo ligeså godt få brugt det overskydende garn, så det blev til både hue, vanter og lommeven. Så håber jeg bare det hele passer.

På broderisiden har jeg i efteråret været igang med et tema, sammen mede mine broderiveninder i Kreastedet. Vi har broderet juletræer på gamle hvide duge. Omkredsen af juletræet var den samme, der er så anvendt alverdens forskellige sting og farver, det var sjovt at se hvor forskelligt de faldt ud.

Pil er der selvfølgelig altid nyt at vise af. I foråret var jeg med på kursus med en tysk underviser Rainer Groth, han er helt formidabel til firkantede kurve.



Kursus havde vi selv arrangeret. Vi indlogerede os på Strandet Hovedgaard, som må siges at være et fantastisk skønt sted. Der vil jeg gerne ned igen.
Ellers er der jo selvfølgelig flettet til julemarked, igen på Sæbygaard slot.








2 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage, dejligt at se og høre nyt, fra dit kreative univers. Nøjj hvor er sættet til Marius sødt, han bliver så fin. Og med en lille lommeven, sådan en burde alle have.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Conni - lommevenner er gode at ha :-) mon ikke jeg kan få lavet et lille lager ved lejlighed.

      Slet