Idag har jeg igen været i selskab med mine skønne fletteveninder i Himmerlands flettekreds. Det er virkelig en gave, at ha så godt selskab en hel lørdag. Og for engangs skyld blev jeg faktisk færdig med hank og det hele, men var altså også smugstartet med bunden hjemmefra :-)
Endnu en kurv i bowle-facon, med fed hank. Det er en model jeg er vældig glad for lige pt. Denne er flettet af en pil jeg faktisk ikke kender navnet på, noget jeg for en del år siden købte på Kongerslev Produktionsskole, hvor man ikke gik så højt op i sorterne. Men skøn at flette med, og en dejlig farve, der danner fin kontrast til sideflettet af dugpil.