Ferien nydes, nyt køkken og stue er indtaget, og det nydes i høj grad. Selv om der stadig males, flyttes om, og nedbrydes på næste etape, er der da også tid at nyde feriestemning i byen, på havn og strand.
Ferielæsning er også en fornøjelig beskæftigelse... Til hverdag må jeg indrømme at det kniber at holde fokus på at få læst ret meget, så meget skønnere er det så at have tid at sætte sig og snuppe 50 sider. Jeg er særdeles godt underholdt med denne her.
Selv pilen er fundet frem igen, der lå en pose i fryseren som kom op for nogle dage siden. Det blev til denne kurv. Må indrømme at det er alt for længe siden, men der kommer tid til det igen. Ny forsyning er kastet i åen til opblødning, jeg kan stadig godt nå at lave lidt inden sommerferien er slut.