torsdag den 29. oktober 2015

Det kunne godt blive en vane

Sidste weekend blev tilbragt på en dejlig gård i Hvornum, sammen med mine skønne fletteveninder og så også lige Bent Vinkler
Vi havde kursus, præcis som sidste år i oktober, og det kunne meget nemt blive en god vane. Det er utroligt hyggeligt og lærerigt. Bent er super dygtig, og han er en rigtig god underviser. Der blev i hvert fald fremstillet mange flotte kurve.
Jeg var i det eksperimenterende hjørne, og legede med strandgods. Tanker jeg har haft rigtig længe, men nu var anledningen der.




En flad fad/bakke som jeg er rimelig godt tilfreds med. Den kommer nok til at stå med lidt årstidsbestemt pynt af en eller anden slags.
Jeg fik også lige afprøvet at flette med Skræpper eller Hestehov, det er sjovt at prøve andre materialer. Kurven blev skæv, men pyt. Jeg fik det prøvet, og det gav lyst til mere, så jeg skal på Skræppejagt.





fredag den 23. oktober 2015

Bordpynten er klar.

Jeg glæder mig til denne weekend...



tirsdag den 20. oktober 2015

Når processen er vigtigere end produktet

Ja så hækler man karklude.... På trods af man kan købe 5 stk. for en flad tier.
Men det er så utroligt hyggeligt at sidde og meditere med hæklenålen. Og et bundt bomuldsgarn og en go hæklenål fylder ikke meget i tasken, og hæklenålen må komme med i flyvemaskinen..


3 stk. blev det til på en uge.. Ja ja, det var jo også en afslapningstur. Og jeg fik i den grad slappet af helt som planlagt. En uge med sol og sommer i Marmeris, det gør godt helt ind i det inderste. Jeg har ikke været ude og se noget som helst, helt som planlagt.. Bare sol, strand, pool og afslapning.


Godt underholdt i nogle af de vågne timer med denne bog - skal straks ha fat i den næste i rækken. Spændende at læse om livet på landet i 1918. Men lige der savner jeg også at kunne snakke med min far om den, han har helt sikkert læst den, og kendte til livet på landet som barn og ung.






torsdag den 8. oktober 2015

Vejr- og baggrundsskifte

Det er i den grad blevet efterår i det nordjyske, men skønt vi har haft nogle gode uger i september. I søndags var det helt fantastisk her, billedet i bjælken over er fra strandtur søndag eftermiddag. Det inspirerede så også til en ny baggrund.
Faktisk har jeg fået flettet lidt pil for et par uger siden. Et enkelt fuglehus blev det til, men der kommer snart mere håber jeg.


Denne uge bragte mig også til Skals, dejligt at få gang i nålen igen, selv om der ikke er så meget at vise frem endnu. Så det må vente lidt.

søndag den 4. oktober 2015

Færdig arbejde....

Det har holdt hårdt på, men endelig efter ca. 7 mdr. er vi ved at være i mål. 7 måneder med byggeri, samtidig med man bor i det og også lige passer sit arbejde, kan godt gøre en lidt
småtræt...



Endelig er ibrugtagningstilladelsen i hus, 2 lejligheder er lagt sammen til en dejlig bolig med plads til det meste. Det er helt fantastisk nu igen at få mulighed for at vælge kreativiteten til, det glæder jeg mig til. Der mangler selvfølgelig stadig et par lister der skal males osv. men det er kun småtterier.


Det er blevet som vi ønskede os, men vi har jo også selv været arkitekter.