Bark er høstet, igen i Katsig bakker en dejlig sommeraften med gode veninder. Vin, sandwich, dejlig udsigt og alt det bark man gider høste.
Sidste weekend var jeg sammen med en flok dejlige piger fra midt- og Sønderjylland, endnu en af de blandede grupper jeg er så heldig at være en del af. Vi havde sat hinanden stævne til kreative aktiviteter ved Mønsted kalkminer om lørdagen.
Allerede fredag kørte jeg mod Viborg, hvor der var forårsudstilling på Skals. Det ville jo være dumt at gå glip af, når vejen alligevel gik den vej. En fantastisk luftballon tog imod, kurv flettet af elever i samarbejde med Anne Mette Hjørnholm.
Skolen bugnede af flotte arbejder, og det er svært at vælge billeder ud. Så jeg nøjes med et enkelt meget smukt juletræstæppe, syet af en af de dygtige piger fra mig gamle tirsdagshold.
Lørdagen bød på fantastisk vejr, så det var helt perfekt at sidde ved kalkminerne. Der blev flettet, filtet, malet, snakket, spist, hygget og kørt i tog ind i minen. Dejlig dag.
Jeg flettede "selvfølgelig", der er jeg på hjemmebane. En oval shoppekurv - igen.
Jeg har også været i gang med småtingsafdelingen, et lille skib for fulde sejl.
Lørdagens filtning fulgte jeg fra sidelinien... det er altså smittende. Så i dag kom filten frem af gemmerne. En røvspætte - dejlig lunt siddeunderlag. Det er sjovt at få fat i ulden igen, et fantastisk materiale at arbejde med. Jeg vil gerne lave mere...
Våd spætte på undersiden.
Færdig spætte der bare lige skal tørre, inden den skal siddes helt flad.
Lidt broderi er også blevet færdig. En lille boks med blomster og tekst.