lørdag den 9. februar 2013

Oprydning

Jeg er gået igang med at rydde op, det skulle jeg ha gjort for længe siden. Men et værelse der blev ledigt i forbindelse med de store drenge er flyttet, har mere og mere fungeret som pult/opmagasineringsrum. Men nu er der ryddet ud, sorteret og ordnet så jeg faktisk kan bruge det som arbejdsværelse. Skønt.
Men der er stadig ting at sortere på. Jeg fandt en lille plastpose fra min gamle mormor's gemmer. Og se hvad den indeholdt:-) bitte små lynlåse på 5 cm, bånd, mærker og seje nitter. Mormor syede til Pusle og lillebror tilbage i halvfjerserne, og jeg fik stort set alt det tøj der fandtes til de dukker. Det ligger også gemt og venter på at komme frem igen en dag. Og mon ikke også disse skønne småting skal i brug, når jeg skal igang med at sy dukketøj til mit barnebarn.


Og så bliver jeg vist nødt til et besøg i Biltema, efter plastkasser med rum til sorteringen. Og Ikea skal vist også ses efter i sømmene, om ikke der er noget der kan bringe lidt mere styr på dimserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar