Skuffet dækker knap nok min følelse....

Idag var den længe ventede fridag, hvor jeg stod tidligt op for at køre 125 km til Skals for at brodere... Vel ankommet i god tid, kunne jeg konstatere at det var lutter ukendte ansigter i det vante lokale. Disse søde damer var på ugekursus, og jeg skulle jo bare møde mit tirsdagshold. Tænkte de måtte være et andet sted, så jeg gik stadig positiv ned på kontoret. Stor var min undren da man her fortalte at der ikke var daghold i denne uge??? Det var sidste uge. Tror der kom et par grimme gloser, hold nu op hvor var det bare en flad fornemmelse.. Oven i købet viser det sig at jeg har fået hele 4 forkerte datoer for efterårets kurser..... Jeg blev så skuffet og kunne bare mærke vreden oveni.
En spildt fridag, guderne skal vide at jeg bare rigeligt at tage mig til hjemme i byggeriet, spildt diesel, spild.... Spild spild.

Efter en hel del grimme gloser i bilen på vej nordpå, tænkte jeg at det måtte kunne vendes dette her. Min bil styrede omkring Hvornum, hvor jeg var heldig at få min formiddags kaffe hos et par skønne mennesker, der bor på den smukkeste egn.
En tur rundt på markerne og i haven, en hyggelig snak og alting lysner alligevel. Så var turen trods alt ikke spildt.

Kreaturerne gumlede lystigt og der var masser at græs at gumle i.

Fårene blev kigget til, der går mange lækre køller.

Grøntsagerne struttede af grokraft. Sådan en rundtur er godt for alting. Og var så heldig at slutte besøget af med et besøg i Georginebedet. Tak Annette