mandag den 23. november 2015

Tilfreds og ikke helt så tilfreds

Jeg har været igang med de franske knuder et stykke tid... mange knuder. Et hyggeligt arbejde med at peppe en alm. cardigan lidt op. Jagten på knapper førte mig til lidt brevveksling med Birte Sahl fra Brovst. Hun kan finde en hvilken som helst farve i hendes lager, det er hun faktisk rigtig dygtig til. Jeg sendte hende et foto og 3 tråde broderigarn, og vupti så de rigtige knapper i postkassen.
Og jeg er tilfreds med resultatet, når man ser bort fra bagsiden..


I lørdags var jeg til et rigtig hyggeligt flettetræf, det var jeg også tilfreds med. Men knap så tilfreds med resultatet, min pil var ikke blødt tilstrækkeligt op, så en del knækkede da kanten skulle lægges. Går og skuler lidt til kurven, måske bliver siderne klippet af og jeg må konstatere det måske bliver en ommer. Ikke helt tilfreds...


Sneen smuttede udenom Nordjylland i denne omgang, det er jeg egentlig ret godt tilfreds med. Frosten er velkommen, sikken en morgenstund på byggepladsen i Sæby - helt igennem tilfreds.


Der er kun 10 min. imellem de to billeder. Sikken en forestilling.




4 kommentarer:

  1. Det var så fascinerende at se hvordan farverne skiftede på himlen hen over den tid solen stod op.
    Det må være ulempen ved pil, det kan ikke lige pil(l)es op igen... Hvad gør man ved ommere? Ryger de i pejsen?
    Den cardi er blevet s....flot. Knapperne understreger fint broderiet. Me like!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, nej pil kan ikke sådan lige piles op igen. Måske jeg klipper siderne af, og blot genbruger bunden... Ellers dufter det dejligt på et bål... Ellers kan "ommere" bruges til blomster i haven, så er de nemlig alligevel væk om et par år.

      Slet
  2. Din trøje er blevet rigtig flot, og kurven også, jeg kan nu ikke se der er noget galt med den, men det kan du jo bedst selv fornemme når du fletter. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorte. Desværre kan jeg jo se alle de stager der er knækket, eller næste knækket i kanten. De irriterer mit øje...

      Slet