fredag den 26. februar 2016

Løst og fast fra feriedage...

De få feriedage blev nydt til sidste millimeter. Onsdag morgen var fiskehejren på besøg til morgenkaffen, repetuaret er et andet her ved åen. Skarv, ænder, måger, mink og nu også fiskehejren. Men alle småfuglene er her heldigvis også, og de synger kl. 6 når jeg skal op og på arbejde. Det varsler lunere tider, og jeg glæder mig.


Vi har været en tur på hvalsafari, for at se den strandede hval ved Blokhus. Det var vi ikke alene om, så efter et hurtigt kig gik turen videre til Rubjern knude. Her var fred og ro og utroligt smukt.


I tirsdags gik turen til Skals igen. Endelig er mine dækkeservietter færdig, så jeg kan få dem på bordet.


Jeg er også blevet færdig med at sy serviet af genbrugsguld, det var et sjovt lille projekt. Flere er på vej. Og jeg er igang med at lave prøver på sammentrækssyning til pudeprojektet.


Jeg kunne jo ikke helt styre pegefingeren, og fik fluks bestilt garn hos Bettekun. Hurtigt og effektivt, og starten er gået.... Denne gang petroleumsfarve, som jeg er blevet ret vild med.


For lige at runde ugen af, var jeg igår til foredrag i Frederikshavn med Lone Landmand. Rigtig spændende og dybdegående. Der er stof til eftertanke, og spekulationer over hvad vi dog skal gøre for at det vi spiser ikke er noget skidt..


4 kommentarer:

  1. Dine broderier er rigtig fine især de røde nuancer på denim.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Margith. Jeg har selv svært ved at sætte farver sammen, men det er der heldigvis go hjælp til på Skals.
      Også go weekend til dig.

      Slet
  2. Flotte broderier, jeg har også haft et par feriedage, dejligt og få ladet batterierne op. Glæder mig til vi skal flette på lørdag. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorte. Ja hyggeligt vi igen skal flette hos Rie.

      Slet