Huset og haven bestod prøven med mange gæster, men jeg glæder mig alligevel til at haven får en ordentlig overhaling.
2015 gik jo helt og holdent med indvendig ombygning, og derefter er det så udenomsarealer og have der står for tur. Det kommer til at tage flere år, da energi og økonomi også skal være på plads. Så det er godt at være tålmodig, og se glæderne i det man har.
Vi har samlet gamle mursten i en periode, de skal bruges til en læmuren i skel. Mureren kommer forhåbentlig snart, det bliver så godt at få det gamle hegn i baggrunden væk.
Gamle drænrør skal indmures hist op pist, til dit og dat... Det skal gøres i en rustik og lidt skæv stil, håber mureren forstår vores tanker.
Vi samler ideer og tanker, det er en rigtig spændende proces når man igen starter fra bunden.
Denne smukke sammenplantning står (ja der står mange) på havnen i Sæby i år. Den gemmes omhyggeligt i mit arkiv, smuk sammensætning og go ide med palle og brædder.
Mine gamle acapantus har det heldigvis fint i år, de pynter selv om de også skal dække for lidt byggematerialer.
Den flotte farve på petuniaen matcher fint en gammel staudesalvie, som glæder igen i år med fin blomstring. Heldigvis har jeg en del med fra min gamle have.
Uanset hvor travlt der er, skal der være tid til håndarbejde. Også selv om der er EM i fodbold, målene bliver jo heldigvist et par gange. Jeg er kommet igang med at sy flag, det var ikke gået uden min nye luplampe. Den har vist sig værd.
Åh, det er en speciel uge med alle de unge håbefulde... Tillykke med studenten.
SvarSletOg god arbejdslyst med den videre udførelse af haveplanerne. Der er da materiale på lager!
Smuk sammenplantning. Men du kan nu også selv finde de smukke steder i haven. Det er en dejlig tid... men lidt mere sommerligt vejr, Tak!
Jo tak Anne. Arbejdsløs bliver vist ikke foreløbig.. Haver har det med at kræve lidt hvert år. Når først der er plantet og alting er i vækst, så skal man igang med at klippe :-) heldigvis regner det ikke uafbrudt, vi ser også en del til solen.
Slet