Lidt mere ferieflet, småt men godt.
Stokroser er næsten et must, når man bor i den gamle del af Sæby. Og jeg plantede da også straks et par stykker, sidste år da der blev lagt brosten på pladsen foran huset. Dejligt at se at de allerede nu trives og blomstrer. Min erfaring er at de selv bestemmer hvor de vil gro, men det lykkedes heldigvis her. Og faktisk er det frø fra vores gamle have i Himmerland, det gør det ikke ringere.
Brostenene passer fint i miljøet. Jeg luger dem for græs, men andet får lov at stå, da de gerne må blive grønne og farverige. Da jeg var til åben have hos Helga i Aalborg, var jeg så heldig at få en lille potte med hjem med "frue mynte". Hun havde det mellem fliserne på terrassen - det håber jeg at få mellem mine brosten. Så kommer det jo nærmest til at dufte af Mojito når det regner :-) Håber det vil gro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar