søndag den 17. september 2017

Mit arbejdsværelse flyder over med igangværende projekter

Det ses tydeligt på mit arbejdsværelse at der arbejdes på mange fronter. Uld, garn, stof og bark ligger i store bunker. Og så ligger pilen og fylder i kælderen - idag er det regnvejr, så skal der vist være sydag. Skønt med alle projekterne, og engang imellem bliver noget også færdigt.
Jeg tog saksen ibrug på min trøje fra sidste år. Det er en lækker trøje, den var bare for lang. Det kræver lidt tilløb med saksen, men en go beslutning. Nu er der strikket ny mønsterbort og hestetømmekant. Trøjen er vasket, og vil helt sikkert blive slidt mere på den kommende tid.
Jeg har også være igang med pilen igen. Sidste weekend blev der flettet STORT. Det vil sige det pil der er mega langt og tykt skulle i spil. Hele 14 dages opblødning i åen (alm. Størrelse pil blødes op på 7 dage) og jeg ved ikke hvor mange kilo der blev slæbt op. Heldigvis var vi 3 om projektet.
Jeg smugstartede nogle dage i forvejen, da det kræver temmelig mange kræfter med så stort et projekt.
Sider blev flettet på sidste lørdag søndag med hjælp fra børnebørnene.

Kanten blev lagt i ugen.
Og igår lørdag, nød jeg det fantastiske vejr med at sætte to fede greb på kurven.
Et rigtig sjovt projekt. En kæmpe stor kurv, som ikke engang kan komme ind af en dør... hvorfor?
Det var vel egentlig bare udfordringen der fristede. Så må jeg se hvad der så kommer til at ske med kurven, men et stort blikfang er heller ikke værst.
Uld og garn følger i næste indlæg.



2 kommentarer:

  1. Somme tider løber udfordring og lyst til at prøve grænser af med en! Stor kurv til store planter??
    Du har godt nok gang i et bredt udvalg af projekter..,
    Dejligt med en genfødt trøje, der kan nydes lidt længere😃
    Glæder mig til at læse om de andre projekter...

    SvarSlet
    Svar
    1. store planter bliver det næppe, så kan den da overhovedet ikke flyttes :-)
      Ja projekter løber jeg aldrig tør for, det er mest tiden der er min udfordring. Arbejdsramt mange år endnu.

      Slet