Jeg har lige haft nogle gode dage med bark på bordet. Det er så let at gå til, og kræver minimal forberedelse. Barken er jo opblødt på en lille time, og så er man igang.
Det er blevet til forskellige små beholdere, som fint kan anvendes til vase, når der kommer et genbrugsglas indeni. Og så bliver værtindeblomsten pludselig lidt mere personlig. Det er sjovt at arbejde med barkens forskellige små huller og knaster, så de kommer frem i det færdige arbejde, i stedet for at skulje det. Jeg øver mig stadig i at slippe fantasien løs.
Jeg er endelig også kommet igang med min nye trøje, Hanne Rimmen's model Prisme. Den var længe undervejs, da den var i restordre. Men nu speed strikkes der, for det bliver jo først rigtig sjovt når jeg når til bærestykket. Det glæder jeg mig til. Heldigvis går det hurtigt fremad med Letlopi og pinde 4,5.
Broderiet har lagt lidt stille de sidste måneder. Jeg har længe syet lidt på et par box punge til pigerne, og til sidst var der kun montagen tilbage. Det fik jeg gjort kål på forleden, dejligt de nu er færdige. Så må vi se om de finder på noget at putte deri.
Men så var der jo pludselig ledigt på broderifronten, og et nyt projekt kan sættes igang. Jeg har gemt Anni Gamborg's skønne citat. "VERDEN ER AF LAVEendler". Det skal omsættes til stof. Stof og tråd er heldigvis på lager, så det er bare at sætte igang. Det kan vist godt ende med en hyggelig projektpose :-)
Sikke skønne projekter!
SvarSletBarkbeholderne er flotte. Der er nogle heldige blomstermodtagere.
Prisme er så flot. Jeg bryder mig ikke om Lopi garnerne... Men er vild med det smukke bærestykke. Glæder mig til at se din version.
Som altid smukke broderier. Og boxpungene er så anvendelige.
Tak Anne. Ja jeg glæder mig også til mønsterstykket, håber det bliver pænt. Jeg er faktisk rigtig glad for letlopi, selv om den er lidt krads... jeg er ikke kradsesart, og så synes jeg det holder sig så flot. Godt der er garn til enhver smag :-)
SletHej Hanne. Jeg kender godt det med at have mange projekter i gang. Jeg bruger denne vinter på at få bugt med projekterne. Super flotte ting du har gang i. Kh Dorte
SvarSletTak Dorte. Jeg håber bestemt ikke at få bugt med alle projekter, når et er færdigt, er der go grund til at sætte nyt igang.
Slet