søndag den 19. april 2020

Påskeprojekt - udført

Det hyggelige påskeprojekt er færdigt. Det har været sjovt at være med på Karen Marie Dehn’s gode ideer. Spændende hver dag at se hvordan dagens bogstav skulle se ud, jeg gættede lidt på næste dag...
Sidste dag hvor der skulle broderes L, var jeg dog mest udfordret - der var nemlig lagt op til frit valg. Men det endte med edderkoppesting med udfyldning af vævesting, som giver de runde bomber.


Nu skal jeg så til at finde ud af hvad jeg skal bruge det til, men det skal da bruges til et eller andet.

Sidste år købte jeg en æske til broderi, da jeg var på forårsudstilling på Skals. Jeg kan rigtig godt li de fine æsker fra Bruns Papfabrik i Viborg, så måske jeg skal derned en tur efter flere æsker.
Æsken fra Skals er færdig monteret med opskrift der fulgte med.



1 kommentar:

  1. Det var så hyggeligt og inspirerende at deltage i påskens brodersammenpåafstand. Jeg er blevet helt bidt af at brodere nu!
    Pelse Asboes fugle og nogle ting købt hos Tille, men det er Ønskefeens kit. Er du med der også?
    Nu nyder jeg at deltage på Ønskefeens online Petit Point kursus. Så meget nyt jeg får lært her i Corona land!

    SvarSlet