søndag den 23. februar 2014

Lidt blir der da stadig flettet

Selv om det også begynder at trække med at komme i haven, blir der da også flettet lidt ind imellem. Idag har jeg fået trimmet det første store staudebed, det vælter op med løg, så det sker med forsigtig hånd. Men det pynter bestemt.
Jeg har fået flettet endnu en portion lygter, heldigvis til en der selv har glassene. Jeg døjer med at opdrive flere henkogningsglas, især dem på 1,5 l. Så skulle der sidde en læser med nogen på lager, er jeg køber.



Det er også blevet til en rammeværkskurv, der har jeg virkelig stadig meget at lære. Jeg tror
jeg skal se at komme på kursus igen hos Rammeværksmesteren




fredag den 14. februar 2014

Så kom julepynten på bordet.

Yngste fylder 18 idag, en fantastisk gave på Valentins dag (tror ikke det var moderne for 18 år siden). 
Snart fyldes huset med gæster, menuen er planlagt med overskud til også at slappe af på dagen, og bare nyde det. Gode ideer og inspiration herfra.
Der manglede ligesom lidt på de hvide duge, julekassen trukket frem af gemmerne, og mine gamle håndsyede flagguilander strøet med løs hånd. Det er da genbrug af bedste skuffe.


mandag den 10. februar 2014

Tak mor....

Engang tilbage for længe siden gik jeg igang med at hækle firkanter. Tilfældigvis var hækletøjet med hos min mor, som synes det så spændende ud. Jo hun ville da gerne hjælpe lidt..... Jeg fik den første stak lapper med hjem, hun skulle bare lige ha lidt mere garn. Og hen over 2013 har mor så hæklet ca. 200 lapper, jeg nåede vist 12 stk... Hvordan skal det så samles? Jo sådan og sådan havde jeg jo tænkt.... Lapperne kom op til mor igen. Og forleden dag kunne jeg så hente dette skønne slumretæppe. Skønt med lidt hjælp.


I mellemtiden har jeg jo så haft god tid til at læse, "Sirile gentlemen søges" har været rigtig munter læsning. Kan varmt anbefales, en go historie om et par ældre damer med fut i.

lørdag den 1. februar 2014

En fugl i hånden.....

...er bedre end ti på taget. Denne lille musvit er da til at styre, en lille bunke uld og en hyggelig aften med filtenålen. Det giver mig lyst til mere filt.... Overvejer lidt om jeg ikke bliver nødt til at tage på et formiddagsvisit her.



Når der nu alligevel er så koldt, har jeg dækket op med en dejlig isrand med røde bær. En islygte er også på vej, men skal vist først ud af formen i morgen. Den ide er tyvstjålet herfra.



På formiddagens indkøbstur blev jeg lige fristet af et par hyacinter, manglede så bare lige noget bunddække.... Så er det jo man selvfølgelig lige tænker pil.... Klip klip, sådan.



søndag den 26. januar 2014

Endnu en brændekurv... I frostvejr

Lørdagens flettetræf blev udfyldt med flet af denne brændekurv, tyk og lækker pil, godt selskab og lækker kage... Hvad mere kan man forlange.
Idag har jeg lavet greb og klippet rent.



Fandet lige nogle billeder fra d. 12. Januar i år.... Nu er der bare sne og bidende frost. Glæder mig til lidt mere varme igen.






fredag den 24. januar 2014

Flet og gode bøger

Jeg har flettet de sidste dage, pilen fra fryseren er stadig ikke brugt. Men nu kan det heldigvis sagtens holde sig udenfor, efter vi har fået frostvejr.
Det er blevet til hele to kurve med asymmetrisk lukning, hyggelige arbejder der bare køre derud af. Den største skal sendes i byen, til en familie som vi skylder en tak for hjælp. Det er bare dejligt at flette til gave, med de gode tanker der så flettes ind undervejs ;-)



Jeg har også haft gang i et par gode bøger. Jeg er lidt krimi træt, så jeg leder lidt længere på biblioteket. Jeg synes al omtale af bøger handler om krimier, så det er lidt tilfældigt hvad jeg griber med hjem. 
"Sig at du lyver" er en rigtig go fortælling, der foregår på Færøerne. Og "du forsvinder" er bare ikke til at ligge fra sig, den er virkelig godt skrevet efter min mening. Den handler om et par, hvor manden får en svulst i hjernen, og hvordan det påvirker deres liv. Den minder mig lidt om en bog jeg læste for et par år siden der hedder "stadig Alice" en gribende beretning om en kvinde der får demens. 



onsdag den 15. januar 2014

Heldig igen

Så var jeg lige heldig igen.... Jeg har nemlig vundet 3. Præmie i Pileforeningens julekonkurence (sidste år vandt jeg også) måske man alligevel skulle gi sig til at spille lotto;-)
Idag kom gevinsten så med posten, et dejligt bankejern i træ fra Stoklund.  Det skal nok komme i brug snarest. Jeg elsker godt værktøj.


Jeg har fået flettet en lille firkantet kurv med hank. 20 x 30 cm, så den er ikke så stor. Men arbejdet er egentlig det samme, om det er en stor eller lille kurv.
Jeg bruger et merlespir når jeg lægger kanter. Det er bare et super godt værktøj, som egentlig er til splejsning af tovværk, men helt uundværligt når der skal lægges kanter.



Endnu en Zarzo kurv er færdig, en af bestillingerne fra julemarked. Det går ikke så stærkt med at få flettet bestillingsopgaver, men jeg skal jo også ha tid at gå på arbejde.