tirsdag den 23. august 2016

Travlhed med alt det gode

Weekenden stod i Pilefestivaltegn. Hele weekenden var afsat til ophold i Vingsted Jernalderlandsby, hvor Pileforeningen afholder den årlige festival. I år havde vores flettekreds en bod som mødested, vi solgte egne arbejder og afholdt workshop i at flette stjerner af pilebark. Det var rigtig hyggeligt, men også en hård weekend. Så jeg har været lidt træthedsramt efter hjemkomsten :-)






På vej til Vingsted  kom vi jo heldigvis lige forbi Hobro, hvor vi gjorde stop for at se udstillingen "uge 33" i det røde pakhus. Som sædvanligt et utrolig flot udstilling, med mange dygtige kunsthåndværkere. I år var Elin's broderier med, det faldt bestemt i min smag. Men også Kirsten Ploug med barkarbejder blev nærstuderet.






Der er blevet leget lidt mere med bark på hjemmefronten, endnu øver jeg mig.




I går aftes blev jeg så introduceret til en ny broderigruppe på Knivholt i Frederikshavn, dygtige og hyggelige damer som jeg ser frem til at mødes med én gang om måneden.
Jeg gik i gang med at brodere et hjerte af Elin's model, som jeg tilfældigvis lige måtte have med hjem fra Hobro.


Jeg slutter med et dejligt billede fra Vingsted - et smukt sted, dejlig natur, og dejlige mennesker.








2 kommentarer:

  1. Sikke en masse indtryk på en gang, Hanne. Jeg har ikke hørt om det røde pakhus før. Det er ud til at være en skøn udstilling. Og Elins broderier kan vi da kun være enige om... Jeg forstår godt det hjerte hoppede ned i kurven!
    Dejligt at komme med i Knivholt gruppen og mødes med interessefæller. God fornøjelse...
    Tak for turen. Jeg nyder billederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det røde pakhus i Hobro holder udstilling hvert år i uge 33, det er værd at skrive i kalenderen. Du plejer at være ret skrap til at få planlagt de gode ture :-)
      Hjertet er færdigt - billede kommer senere.

      Slet