tirsdag den 30. august 2016

Afslutninger varsler nye begyndelser

Min vamsede uldtrøje er blevet færdig, ja det tager tid at få syet ender og vasket. Men nu er den klar til brug... Desværre tror jeg snart den kommer på, jeg synes i den grad vejret er skiftet. Vi får lidt glimt af sommer hist og pist. Men det er igen mørkt om morgenen når vækkeuret ringer, det er jeg ikke så vild med.








Det lille broderi fra Elin er blevet færdigt, det var et hurtigt lille projekt. En brødserviet som skal foræres væk. Så kan jeg nemlig bare sy en mere.





Nyt strikketøj er startet op, det er et must. Og gamle broderier skal vist hentes op fra bunden af kurven.

Elins dejlige bog indeholder også lækre opskrifter. Så da der var danske æbler på hylderne, skulle æblekagen afprøves - helt igennem lækker. Og så fik jeg også lige prøvet mit svenske perlesukker, en gave fra en veninde. Det er meget mere hvidt end det man køber i dk, og pynter kagen.






5 kommentarer:

  1. Flot trøje... får lyst til mønsterstrik igen!
    Jeg er vild med det hjerte. Hvor er det smukt syet. Opskrifterne i bøgerne er fine; Elins gode kager er også en oplevelse!
    Jeg prøver at sætte mig op til Skals (søndag 14 dage)... men jeg synes, der har været så meget andet, at det er gledet meget langt ned! Nå, forventningen kommer vel når jeg skal pakke...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rosen Anne, jeg synes nok mit broderi kunne være lidt bedre. Det er jo ikke at sammenligne med det Elin fabrikere..
      Det bliver garenteret helt fantastisk med Skals, når man træder ind af døren dernede, ja så er jeg i hvertfald helt solgt. Glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå.

      Slet
  2. Hej Hanne, Flot trøje, min mangler kun at blive vasket. Glæder mig til at bruge den. Ser ud som om i havde en hyggelig bod på pilefestival. Jeg så godt broderiet i Hobro, købte det dog ikke, har vist lige nogle ting som skal gøres færdig. Det var ellers en god udstilling i Hobro i år. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja snart er det tid for de tykke trøjer. Måske vi skal tage dem på til næste træf ;-)
      Ja det var en rigtig flot udstilling i Hobro. Jeg synes de er meget dygtige til at variere tingene, det er en fornøjelse at besøge.

      Slet
  3. Flot trøje og superfint broderi. En smuk gave.

    SvarSlet