torsdag den 10. maj 2018

Alting springer ud

Så er det gode vejr endelig kommet, og det nydes i fulde drag. Haven får tiltrængt opmærksomhed, et nyt bed er anlagt. Sveller er lagt, jord er hentet og geoginer er gravet i jorden. Egentlig troede jeg ikke jeg igen skulle få plads til et geoginebed, men nu er det her. Og jeg har været så heldig at få en kasse knolde af en kollega, som fik en kasse fra min gamle have for år tilbage. Så det er oven i købet mine "gamle blomster" der er kommet hjem. Så er der bare tilbage at glæde sig...



Bedet i den modsatte side af haven, der blev tilplantet sidste år blomstrer nu med en masse kraftige tulipaner. Prydløg står med fine knopper, og et par kæmpeprydløg står med store knopper, det glæder jeg mig til at se.

Sidste weekend var jeg inviteret til flettetræf i en nabokreds, det har hyggeligt og sjovt at se hvordan de havde arrangeret sig til deres træf. Jeg fik flettet den store ovale kurv, hanken kom først på herhjemme, og endnu en oval kurv lidt mindre er også blevet færdig. Begge kurve er flettet som catalanske kurve med engelsk sideflet.
I år er der masser af blomster i mit tulipantræ, det nydes hver gang jeg går ud af døren. Sidste år var der sølle 2 blomster, så det fik en ny størrer krukke og masser af frisk muld.






4 kommentarer:

  1. Hvordan overvintrer du tulipantræet? Og hvor gammelt er det? Sådan ét kunne jeg godt tænke mig, men har kun plads til et krukke-træ...
    Du laver så dejlige kurve!
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha.
      Tulipantræet står ude hele året rundt, på pladsen som du ser op af husmuren. Der står jo mange rundt om i haver, så frost bør ikke være noget problem. En rigelig stor krukke og go jord har givet det resultat du ser. Og så gøder jeg løbende i sommermånederne sammen med vanding. Jeg har haft træet i krukke i 3-4 år.

      Slet
  2. Det blomstrer overalt. Det er en glæde at gå tur.. At kigge rundt i haven... Ja, vi rydder ud og planter om, men der er stadig områder med blomster. Mine træpæoner lover mange blomster! Hostaerne er klar til deling og flyt til de nye områder.
    Fantastisk smukt tulipantræ. Vi kigger på nye planter og vælge noget, der bærer frugt til fugle og mennesker😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en go ide at tage fuglene med i betragtning når nyt skal plantes, det kan man nemlig glæde sig over i mange år.

      Slet