mandag den 11. juni 2018

Svedig maj

Maj måned er godt brugt, forår og sommer kom bragende og har givet os fantastiske dage i haven. Alt er groet med raktefart, hjulpet på vej af adskillige vandkander.
En del ture er gjort til vores lokale planteskole, og der er ikke mange ledige pletter tilbage i haven. Sidste efterår satte jeg et par poser prydløg, som har givet stor glæde den sidste måned. Især har jeg to kæmpeprydløg, det er da helt vildt at så stor blomst kan komme ud af et løg.
Der har dog også været tid til at være lidt kreativ i varmen. Jeg er blevet færdig med en trøje, Humulus af Isabell Kraemer - heldigvis på dansk. Strikket af Cottonwool fra Garnudsalg. Lige nu kører den i maskinen, og jeg er helt sikker på at den bliver brugt.
Det var en stor fornøjelse at strikke af Cottonwool, med en Alpaca følgetråd. En kombination som bør gentages.
Jeg har fået monteret mit lille tusindfryds broderi. Det er kommet på en trææske, som er fin til at rumme lidt sysager.
For et par uger siden var jeg på sommerudflugt med Kreastedet. En super dejlig dag, med masser af inspiration. Vi besøgte Håndværkernes hus i Hjørring, hvor en lille flok damer bordere på 12 stk. 3,5 m lange stykker med Hjørrings historie. Hold da op hvor var det fint arbejde, meget smukt syet.
Her et lille udsnit fra 1871. Alt er tegnet af Poul Andersen, en lokal tegner.
Turen gik videre til Postgården ved Hjørring, hvor der var mulighed for at gøre nødvendige indkøb. Jeg begrænsede mig, købte stof til lidt baby dimser, som allerede er klar.

Turen fortsatte til Kreamikcafeen ved Vennebjerg Mølle, hvor vi fik den fantastiske brunch.
Det herlige sommervejr, gjorde dagen endnu mere perfekt. Brunchen blev efterfuglt af besøg på Galleri Visby, og videre derfra til Tversted hvor vi besøgte Marianne Isagers butik, cafe og Tversted skole. Skøn tur med masser af inspiration.

En enkelt tur i marken for at høste bark, hvor der var så varmt at vi måtte flytte rundt for bare at finde en smule skygge. Masser af fin bark til nye projekter.
Som rosinen i pølseenden - Knud Heinesen, med lilla page.









2 kommentarer:

  1. Ja, sikke en Maj! Lidt for varm til mig...
    Min have ligger tør og træt. Jeg venter med udplantningen til der er kommet (mere) vand.
    Imponerende prydløg, de er på ønskesedlen...
    Sjovt og flot broderi af Hjørring damerne. Ja, din æske er altså også smuk, men ikke i samme størrelse!
    Fortsat god sommer.

    SvarSlet
  2. Ja det er lidt svært når der bliver så varmt. Vi er jo heldig at have åen i haven, så der trækker vi mange kander vand op til krukkerne. Men nu er der også kommet en del fra oven, og det er faktisk ganske dejligt.
    Jeg synes altid løg i haven er en go investering, de giver jo glæde i flere år.

    SvarSlet