onsdag den 18. april 2012

Haverundfart

Idag har jeg ikke energi til mere en bare fotografere, guderne skal vide der er nok at gå igang med. Jeg elsker de blå farver - perlehyacinterne gør det godt lige nu. Senere bliver bedet tæt plantet med georginer i et skønt farvemix.

I drivhuset står bl.a. salat, ærteblomster og klokkeranker. Jeg er lidt stolt af at mine klokkeranker er frø af egne planter. De hvide spirede næsten 100%, hvor imod de violette er noget senere og ikke nær så villige.

Vi skal vist ha frisk salat til aften.....

Mit nye belgiske hegn ser ud til at gro, det er altid spændende. Håber det kan være med til at skabe lidt skillevæg i vores store have.


Og frøerne har gjort deres arbejde, så næste generation er sikret. Desværre døde alle vores fisk denne vinter. De var ellers af gammel slægt, da vi kun har sat fisk i søen den ene gang da søen var ny, for vist nok 8 år siden. Ærgerligt men vi må ud og købe igen - Rud-skaller, som er med til at holde en go balance i vandet. Og go til at yngle.


På vej til overfladen igen

Efter et rigtig godt kursus i week-enden, i selskab med Steen Madsen og flettekredsen, er der lige lidt luft til at vise min kurv frem.
Temaet var firkantede kurve. Det er faktisk svært at styre en helt firkantet facon, men jeg er nu ganske godt tilfreds. Det skal også siges at det ikke er første gang!
Og for at blive helt trimmet, skal jeg faktisk også flette firkantede kurve i uge 18 med Rainer Groth som underviser. Det er spændende og lærerigt at se teknikker fra flere dygtige undervisere.

søndag den 1. april 2012

Åben

Idag har jeg fået gjort klar i laden til igen at få alt mit pil sat på plads, så det er klar til salg. Det har overvintret indendørs, da der har været for fugtigt i laden.
Skiltet har fået friskflettet kant, så det kan komme på plads ved vejen igen. Det er på tide at få noget afsat, så der bliver plads til nyt :-)