søndag den 26. januar 2014

Endnu en brændekurv... I frostvejr

Lørdagens flettetræf blev udfyldt med flet af denne brændekurv, tyk og lækker pil, godt selskab og lækker kage... Hvad mere kan man forlange.
Idag har jeg lavet greb og klippet rent.



Fandet lige nogle billeder fra d. 12. Januar i år.... Nu er der bare sne og bidende frost. Glæder mig til lidt mere varme igen.






fredag den 24. januar 2014

Flet og gode bøger

Jeg har flettet de sidste dage, pilen fra fryseren er stadig ikke brugt. Men nu kan det heldigvis sagtens holde sig udenfor, efter vi har fået frostvejr.
Det er blevet til hele to kurve med asymmetrisk lukning, hyggelige arbejder der bare køre derud af. Den største skal sendes i byen, til en familie som vi skylder en tak for hjælp. Det er bare dejligt at flette til gave, med de gode tanker der så flettes ind undervejs ;-)



Jeg har også haft gang i et par gode bøger. Jeg er lidt krimi træt, så jeg leder lidt længere på biblioteket. Jeg synes al omtale af bøger handler om krimier, så det er lidt tilfældigt hvad jeg griber med hjem. 
"Sig at du lyver" er en rigtig go fortælling, der foregår på Færøerne. Og "du forsvinder" er bare ikke til at ligge fra sig, den er virkelig godt skrevet efter min mening. Den handler om et par, hvor manden får en svulst i hjernen, og hvordan det påvirker deres liv. Den minder mig lidt om en bog jeg læste for et par år siden der hedder "stadig Alice" en gribende beretning om en kvinde der får demens. 



onsdag den 15. januar 2014

Heldig igen

Så var jeg lige heldig igen.... Jeg har nemlig vundet 3. Præmie i Pileforeningens julekonkurence (sidste år vandt jeg også) måske man alligevel skulle gi sig til at spille lotto;-)
Idag kom gevinsten så med posten, et dejligt bankejern i træ fra Stoklund.  Det skal nok komme i brug snarest. Jeg elsker godt værktøj.


Jeg har fået flettet en lille firkantet kurv med hank. 20 x 30 cm, så den er ikke så stor. Men arbejdet er egentlig det samme, om det er en stor eller lille kurv.
Jeg bruger et merlespir når jeg lægger kanter. Det er bare et super godt værktøj, som egentlig er til splejsning af tovværk, men helt uundværligt når der skal lægges kanter.



Endnu en Zarzo kurv er færdig, en af bestillingerne fra julemarked. Det går ikke så stærkt med at få flettet bestillingsopgaver, men jeg skal jo også ha tid at gå på arbejde.
 
 

torsdag den 9. januar 2014

Pølseflet

Onsdagen blev fordrevet med en bunke pil i hænderne, den bedste måde at bruge en helt og aldeles grå og våd dag. Og i selskab med en flok flettepiger fra Himmerland, så blir dét ikke bedre.
Et fad i pølseflet blev det til på denne onsdag.


mandag den 6. januar 2014

Stadig oprydning

Oprydningen er nået til fryseren.... Den frosne pil blev hevet op, hvilket jo var en perfekt mulighed for lige at slå sig ned ved flettebordet.
En let og åben kurv var der pil til. Øvelse af vinduerne fra æselkurven, og en flettekant.


Nogen vil måske undre sig over at jeg har pil i fryseren. Men det fordi jeg på et tidspunkt ikke har haft tid til at flette af den opblødte pil, så kan man gemme det i fryseren til senere brug. Og det vil da bare være for ærgerligt at smide go flettepil væk.