onsdag den 30. marts 2016

Forår her og der, Barcelona især.

Idag fandt jeg Annemoner i skoven, det er da et rigtigt forårstegn. Og lyst til kl. 19.30, det er ikke så ringe endda.


Jeg har haft den store fornøjelse at tilbringe 4 skønne dage i Barcelona, sammen med manden og et par gode venner. Det var vores første besøg i byen, bestemt en fantastisk oplevelse, som stadig fordøjes. Vi boede helt perfekt på et lille bitte hotel i midten af den gamle bydel. Charmerende små gader, sjove butikker og fantastiske byggerier. Musik, mad og kunst, det gik faktisk op i en højere enhed.


Tapas er et hit, og svært at komme udenom.


En tur til Sagrada Familia, Gaudí mesterværket var helt fantastisk. Utroligt byggeri med 
tusinde detaljer.


Detalje fra kirken.


Det er vist kun i Barcelona man kan finde en Duck store :-)





onsdag den 23. marts 2016

Små skridt...

Der sker ikke så meget på den kreative front lige nu, selv om der da bliver strikket lidt hver dag. Jeg er ved at være ved vejs ende med flet mønster trøjen. Så er der bare lige lidt montering... Hmm jeg bryder mig ikke meget om at sy sammen. Men det ska jo gøres før jeg kan færdigmelde. Hestetømmekant er nu meget hyggelig.


søndag den 6. marts 2016

Mere flet i vintervejr

Det er stadig vinteragtigt i det nordjyske, så er det dejligt at tilbringe en hel lørdag i et dejligt fletteværksted, i selskab med en flok skønne flettekvinder. Der er ikke meget der slår den slags lørdage :-)
Endnu en kurv af de store.