torsdag den 28. februar 2013

Grøn glæde

Jeg har købt garn idag, og det er grønt... der er godt nok knald på farverne:-) planen var jo egentlig at trøjen skulle være stribet, men så kom jeg til at tænke på tern... det må vist komme an på en strikkeprøve. Den er jo under alle omstændigheder vigtig, når der strikkes uden mønster.

onsdag den 27. februar 2013

Onsdagsfridagsfornøjelser

Posten kom med brev idag fra Geertsen, jeg havde bestilt et par blåræve. De er bare så fine, og en ekstra lille kanin var med:-) Den hvide blåræv skal bruges til en hue, billede følger snarest.


Dagen har også budt på flet, et par lygter er klar. Endnu en bestilling klar til levering:-) Nu skal jeg så bare lige se om der er et par 1½ liters henkogningsglas på lager, ellers må jeg igen ud og støvsuge genbrugser.


Og så blev det til en helt almindelig rund kurv, i en størrelse der er egnet til svampekurv.
Det er jo med at få trimmet formen lidt, så jeg er klar til at flette en hel uge på højskolen. Det kan være en ganske hård tjans, når man fletter fra tidlig morgen til sen aften i 5 hele dage. Men også fantastisk at have tid til fordybelse, det giver flottere resultater, end når man også lige skal ordne vasketøj, lave mad og lufte hund undervejs.

søndag den 24. februar 2013

En firkantet kurv kan man da altid bruge

Endnu en hyggelig flettelørdag med flettekredsen, og endnu en firkantet kurv med hank. Jeg får aldrig for meget at nogle af delene :-)
denne gang med dobbelt fransk sideflet af fransk flødefarvet pil - den må da næsten give en fransk kurv...


Ellers har jeg kastet mig over hæklenålen og en bunke bomuldsgarn, der står nemlig hæklet legemad på ønskesedlen, til 1 års fødselsdag næste søndag. Og her sidder jeg helt uden rugbrødsfarvet bomuldsgarn, godt der er mandag imorgen.

tirsdag den 19. februar 2013

Så fik vi gjort kål på æggene

Jeg har været igang med at hækle brumbasse og angry bird, ganske overkommeligt og hyggeligt arbejde. De er hæklet over plasticæggene, der er indeni Kinder æg, så vi var nødt til at spise lidt chokolade først :-)
Angry bird flyver afsted imorgen, hvor den kommer til at indeholde penge til en fødselsdagsgave.


Skulle nogen læsere ligge inde med plasticæg, er jeg en glad modtager, jeg gider nemlig ikke spise mere kinderchokolade (det er ikke specielt godt)

søndag den 17. februar 2013

For første gang siden 1987

Jeg havde helt glemt hvor dejligt det egentlig er, men det er da helt vildt dejligt at have et syrum, hvor man kan tillade sig at lade tingene stå, og man kan gå til og fra. Der har ikke været pladsen i vores hus i de sidste 25 år, hvor der har været børn på alle værelserne. Men jeg har da også været lidt langsom til så at udnytte muligheden, nu hvor den er tilstede igen.
Og af mangel på syrum, har jeg også syet alt for lidt. Men det kan jeg jo bare se at få lavet om på. Jeg har hygget mig rigtig meget med at sy bukser og vest til Sif, og tror da også det hurtigt kommer i brug.


Jeg lånt bogen, "Sådan syr du til 1 til 4 år" af Rikke Misciattelli, på biblioteket. Den er fyldt med gode idéer og gode basis snitmønsterark. Og så er det jo ganske gratis.

fredag den 15. februar 2013

Når pladsen er trang

Enten har jeg for meget materiale på lager, eller også er der bare for få m2....  men undvære noget af det kan jeg jo heller ikke, så jeg fik da lige presset endnu en opbevaringsplads ind. Skoskabe fra Ikea, billige, funktionelle og rummelige. Så mit garnlager nu har fået lidt bedre vilkår.


 Ja, jeg har også været på besøg hos Garnudsalg. Og jeg skal det snart igen:-)

Min vinterferie lader vente lidt på sig, men det er fordi jeg skal på Højskole og flette pil med Steen Madsen og Tenja Skotte. Det glæder jeg mig selvfølgelig helt vildt til. Det er 4. gang jeg skal afsted og jeg ved det bliver godt. Det er skønt at have en hel uge, hvor man kun behøver at lave lige netop det man allerhelst vil, og mad er noget man får serveret hver gang klokken ringer :-)

lørdag den 9. februar 2013

Oprydning

Jeg er gået igang med at rydde op, det skulle jeg ha gjort for længe siden. Men et værelse der blev ledigt i forbindelse med de store drenge er flyttet, har mere og mere fungeret som pult/opmagasineringsrum. Men nu er der ryddet ud, sorteret og ordnet så jeg faktisk kan bruge det som arbejdsværelse. Skønt.
Men der er stadig ting at sortere på. Jeg fandt en lille plastpose fra min gamle mormor's gemmer. Og se hvad den indeholdt:-) bitte små lynlåse på 5 cm, bånd, mærker og seje nitter. Mormor syede til Pusle og lillebror tilbage i halvfjerserne, og jeg fik stort set alt det tøj der fandtes til de dukker. Det ligger også gemt og venter på at komme frem igen en dag. Og mon ikke også disse skønne småting skal i brug, når jeg skal igang med at sy dukketøj til mit barnebarn.


Og så bliver jeg vist nødt til et besøg i Biltema, efter plastkasser med rum til sorteringen. Og Ikea skal vist også ses efter i sømmene, om ikke der er noget der kan bringe lidt mere styr på dimserne.

søndag den 3. februar 2013

Søndagsstrik

Ja faktisk er jeg allerede igang med en anden hue... men denne blev færdig forleden. "Alene hjemme" huen fra Hanne Rimmen måtte altså afprøves. Opskriften er Hanne's foto, samt lidt tælle/tegnearbejde. Jeg har strikket i dobbelt Arwetta garn, det er rigtig lækkert garn. Men på trods af strikkeprøve endte huen med at blive for stor til ham den var tiltænkt, så var det heldig der var en med lidt størrer hoved der gerne ville have den:-)
Jeg tror jeg skal prøve igen, men vil finde noget garn der passer bedre i tykkelsen.

Symaskinen har også været en tur på bordet. Jeg har syet sengesæt til yndlingens juniordyne, og en lille pose til sutter og nattøj.



fredag den 1. februar 2013

Kinderægsspisning

Jeg bliver simpelthen nødt til at spise et par kinderæg hurtigst muligt. Ikke fordi jeg har godt af det, men jeg skal bruge det der er indeni :-) Se her hvad jeg faldt over hos Haldager, de er da slet ikke til at stå for.


Selv har jeg fået hæklet mig en sprutte, som skal bruges til en barselsgave. Den idé er fra enelefant


Men ellers har symaskinen faktisk været på bordet, herom senere.