lørdag den 7. juli 2012

Opblødningskar

Hermed vejledning til opblødningskar til pil.

Sammenklappeligt:
Når det ikke er i brug, kan det klappes sammen og hænges op på et par kroge i udhuset.
Transportabelt:
Fylder ikke mere end det kan ligge i bilen og medbringes til kursus, træf osv.
Justerbart:
Kan skydes sammen, så det passer i længden til det pil, der skal lægges i blød.
Vandbesparende:
Der bruges ikke mere vand end nødvendigt, da karet tilpasses pilen.
Billigt:
Et rionet og en armeret presenning, samt en pose strips fra tømmerhandlen - det er da til at overse:-)

1. Jeg har brugt et rionet af 6mm jern, maskestørrelse 150x150mm. Klippet ud som vist, giver det et kar på 45 cm i bredden, 30 cm i højden og en længde på 150 - 250cm.



 2. Formen laves i 2 stykker, således at den kan skydes frem og tilbage (som en gammel udtræksseng).



3. Siderne hæftes på med strips i hjørner + en ekstra på langsiden (bare for en sikkerheds skyld). Strips skal ikke stramme, da der skal være plads til at dreje.



4. Så lægges pilen op, og karrets længde tilpasses.
Tilbage er der så bare at lægge presenning i formen og fylde med vand. For lige at holde på samlingen, binder jeg en snor over midten af formen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar