søndag den 21. september 2014

En flytning der ikke bare trækker tænder ud, men hele gebisset....

Heldigvis er jeg nu på den anden side af flytningen.... Det har i den grad været nogle hårde måneder, med sortering, pakning og gøren klar til flyttedagen. Fredag morgen kl. 8 rullede flyttebilen op af indkørslen. Så skal jeg lige love for der blev flyttet kasser i en fart, hold da op hvor er det en fornøjelse at se professionelle i arbejde. Og en rigtig go beslutning for os at købe lidt hjælp. Kl. 14 rullede bilen tom afsted fra Sæby efter at ha spærret gaden i et par timer :-)
60 kasser + det løse! tror da vi skal fortsætte sorteringen... For der er faktisk ikke plads til at pakke det hele ud.


Knap var flyttebilen kørt inden vi fik besøg, hvor er jeg heldig allerede at ha gode venner i nærheden. Med forståelse for hvad man godt kan ha brug for sådan en fredag aften :-) bemærk hvor lokal vinen er. Det er udsigten fra min nye terrasse.. 


Så måtte jeg lige ha afprøvet mit nye opblødningskar til pil. Bundet til en sten, og fortøjret i terrassen. Fantastisk, nu er der ikke grænser for hvor stort og hvor meget jeg kan flette.. når jeg lige har fået tømt de sidste kasser.


1 kommentar:

  1. Jeg kan godt lide deres tankegang.... Selvfølgelig med den gamle vandmølle på etiketten!
    Held og lykke med/i det nye domicil. Og fortsat god arbejdslyst med flyttekasser og hvorskalhvadvære!

    SvarSlet