fredag den 21. juli 2017

Arbejdsomsommerferiefornøjelser

Sommerferien er allerede i fuld gang. I år bliver den holdt på hjemadressen, hvilket faktisk passer mig ganske fint. Når man på arbejdsdage kører ud og er væk hjemmefra i mange timer, er det også rigtig dejligt bare at vågne op og vide at man ikke behøver at fare ud af døren. 1. uge er gået uden jeg har været uden for byskiltet:-)
Men vi har jo også alting lige uden for døren, så hvorfor køre udenbyes?

Vi har mange skiftende feriegæster i vores nyindrettede ferielejlighed. Det er super hyggeligt, det er glade mennesker, som vi tager imod og sender afsted igen. Vi får trænet værtsskabet og sproget, vi har haft besøg fra Sverige, Norge, danmark, Tyskland, Holland og Schweiz når juli måned er omme.
Det må siges at være en succes med Airbnb.

Ellers har det også været lidt arbejdsferie. Vi er blevet færdige med terrassen ved åen. Det har været et stort arbejde, men vi er jo også kun amatører. Vi er super godt tilfreds - den er blevet lige som den skulle være. Og er selvfølgelig godt indviet - det skal jo ikke være arbejde det hele.



Fliseterrassen ovenfor er også lige blevet omlagt og rettet til, så det begynder at ligne lidt mere have.

Jeg har fået et par rigtig dejlige gaver, som også pynter fint i haven.
En veninde har været på kursus "fra yt til nyt",  så genbrugsglas er blevet til fine blomster.
En anden veninde kom med denne skønne kasse - gæt hvad den er til... jo det er en gammel murstensform fra et teglværk - munkesten (en type der er lidt stører end almindelige mursten) man ser dem ofte anvendt til kirkebyggeri. Den er jeg godt nok glad for :-)

En lille smule flet er det også blevet til, et bestillingsarbejde. Det er godt nok svært at få lavet lager til julemarkedet.





Jeg måtte lige en tur i strikkebutikken, jeg har jo været lidt i strikkekrise. Men det er heldigvis kureret med denne dejlige bunke garn, det er fint strik til cykelløb :-)

Lidt broderi er også sneget sig ind. Jeg købte en billig trøje på udsalg, den har lige fået et par tråde til pynt.


Jeg var forbi vores lokale kunsthåndværkermarked i går, ja faktisk ligger det lige overfor, så man kan undre sig over det først blev i går... men jeg faldt over et par skønne Natsværmere. De måtte med hjem. Fantastiske farver, og smukke sting.




4 kommentarer:

  1. Næh, hvorfor rejse ud, når hele verden kommer til Sæby??? Spændende feriegæster; dejligt med succes😃
    Den terrasse vil jeg også have svært ved at rejse væk fra... for Søren da, hvor er det blevet flot og godt😍😍
    God strikkefornøjelse. Den model har jeg også kigget på; det var primærtfarverne jeg faldt for... det er en fin model😊
    Du er god til at fikse op! Smart med det lille blikfang på din bluse.
    De natsværmere er da helt uimodståelige.. virkelig fine😍 Meget smukkere end den, der bumlede ind i alt i soveværelset i nat!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det ville være ærgerligt at rejse ud, netop nu hvor der sker noget på hvert et gadehjørne. Vi kan stikke af til oktober i stedet.
      Ja når man kigger nærmere på mine fine natsværmere kan man se kombinationen af alm. Korsting og petit (hvis det er det de hedder)

      Slet
  2. Hej Hanne. Jeres terasse ser så hyggelig ud. Og så kan du vel hurtig få pilen blødt op i åen ? Rigtig flot tæppe i "gamle" skjorter, har du fleece bagpå ?
    Jeg har taget pil op i dag og håber jeg kan få en kurv lavet, jeg har ikke flettet i et år, så håber jeg kan huske det. Håber jeg får tid til at komme til Brovst på lørdag. Ses vi ? Kh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorte, terrassen nydes også i fulde drag.
      Jeg har købt noget dejligt tyndt og bløde cowboystof, det virker til at blive godt.
      Selvfølgelig kan du flette, det er ligesom at cykle :-)
      Jeg ved ikke helt om jeg når til Brovst. Birgit og jeg har lavet en lidt løs aftale, så vi må se.

      Slet