søndag den 23. marts 2014

Nu med anderede

Den sidste tid har vi haft dagligt besøg af et andepar i havens sø. Vores gamle schæfer plejer at jage dem væk, men efter som vi kom af med hunden i vinters, er der jo nu håb for at ænderne kunne tænke sig at slå sig ned.
Jeg har været igang med at flette en redekurv, så nu ser jeg gerne den bliver taget i brug snarest.... Håber jeg.
Med hjælp fra en af mine gode gamle pilebøger, gik det som en leg. Bogen er Anne Folehaves "pileflet til folk og fæ". Det er så dejligt at have alle de skønne bøger, selv om jeg har flettet i mange år, bruger jeg stadig bøgerne som "støttepædagog".




Jeg fik lokket min søn i vaders, så han kunne sætte reden fast i en kæmpe Iris ude i søen. Så skulle den også være rævesikret. 


Vores lille lånehund fulgte meget interesseret med i processen. Heldigvis har den ikke det store jagtinstinkt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar