torsdag den 29. maj 2014

Sommerstrik og lilla haveglæde

Jeg har fået gjort en dejlig sommerbluse færdig, et nemt og overskueligt projekt. Og jeg fornemmer at det også bliver en ganske brugbar sag, der passer perfekt til mine nye Masai bukser.



Opskriften har jeg fundet på Drops, der har utrolig mange gratis opskrifter. Garnet er en blanding af bomuld-tweed og hør, fra Garnudsalg. Knapper fra gemmerne, købt engang i genbrug.


Haven står men nye glæder dagligt. Lige nu er min Clematis i fuldt flor, kender ikke navnet, men den er altid villig med blomster og grokraft. Den står midt i staudebedet, i et stativ af rio-jern, der efterhånden er helt væk.


Prydløgene er også på sit højeste. Mangler dog stadig at få plantet noget i bunden, jeg har en del lilla storkenæb, som kunne pynte på de kedelige blade i bunden.



1 kommentar:

  1. Så dejligt det hele blomstrer lige nu, jeg tror din clematis er en Nelly Moser.
    god weekend. KH Dorte

    SvarSlet